Selvom alle observationer lagt op iNaturalist er offentlige, findes værktøjer til at begrænse adgangen til en observations geografiske oplysninger. I dette afsnit vil vi beskrive:
- Hvem der beslutter, hvornår information begrænses
- Mekanikken i, hvordan information begrænses
- Hvornår begrænset information deles
For det første er der to separate varianter af begrænsede geografiske oplysninger, geofortrolighed og takson-geofortrolighed. For geofortrolighed afgør den enkelte observatør, hvornår informationen begrænses, og hvornår begrænset information deles. Eksempelvis kan en bruger vælge at tilføje geofortrolighed til en observation foretaget i vedkommendes baghave af personlige fortrolighedsårsager, og iNaturalist-platformen vil aldrig dele denne information uden observatørens udtrykkelig tilladelse, som kan være i form af tilknytning til en af iNaturalists internationale netværkswebsteder, at stole på et projekt eller stole på andre fællesskabsmedlemmer.
Alternativt er takson-geofortrolighed en proces, hvorigennem iNaturalist-platformen automatisk begrænser geografisk information ifm. observationer af taksa truet af lokalitetsafsløring, og informationen kan blive delt med bevaringssamfundet. F.eks. sløres observationer af visse orkideer automatisk, da disse arter ofte fjernes ulovligt med salg for øje. For både geofortrolighed og takson-geofortrolighed er metodikken, i hvordan information begrænses, identisk.
1. Hvem afgør, hvornår information begrænses
Geofortrolighed: Når man opretter og opdaterer egne observationer, findes et geofortrolighedsfelt, der som standard er sat til "åben". Ved at ændre dette til "sløret" eller "fortrolig" kan den offentlige adgang til denne information begrænses. Kun observatøren kan ændre geofortrolighedsindstillingen på egne observationer.
Takson-geofortrolighed: Taksa på iNaturalist kan have flere bevaringsstatusser. En bevaringsstatus kan være global eller tilknyttet et bestemt sted. Disse bevarelsesstatusser hjælpe med at forklare trusler i forbindelse med en art. Omfatter truslerne øget pres afledt af placeringsafsløringen, kan bevaringsstatussen omfatte geofortrolighedsindstillingen ‘sløret’ eller i sjældne tilfælde "fortrolig". Geofortrolighedsindstillingen bliver så automatisk anvendt på alle observationer af denne takson globalt eller på det sted, der fremgår i bevaringsstatussen.
iNaturalist-fællesskabet hjælper med at informere om, hvilke taksa, som skal have en takson-geofortrolighed sat ved at markere taksa. iNaturalist-kuratorer og bestemte samarbejdende bevarelsesorganisationer hjælper med at reagere på disse markeringer, moderere drøftelser og vedligeholde takson-geofortrolighedsindstillinger. Målet med disse drøftelser er at nå frem til en konsensus, der involverer iNaturalist-fællesskabet, og informerede eksterne interessenter, såsom fagfolk fra naturressourcedepartementer. Kan konsensus ikke opnås, træffer iNaturalist-personale og iNaturalist-netværkspartnere afgørelserne.
2. Metodikken i, hvordan information begrænses
Sløret: For slørede observationer flyttes bredde- og længdegraden til fortrolige breddegrads- og fortrolige længdegradsfelter, som ikke er offentligt synlige. Den offentlige positionsnøjagtighed øges til diagonalen af en 0,2 x 0,2 grads celle (~500km2 ved ækvator eller ca. samme størrelse som Isle of Man (365 kvm.) eller Mors (360 kvm.)). Bredde- og længdegrad erstattes med et tilfældigt punkt i denne celle.
Anden information om en observation, der kan hjælpe med at afsløre den reelle placering, såsom Lokalitetsnotater og -dato, erstattes også offentligt med grovere repræsentationer (f.eks. "Yuba Ave, San Pablo CA, US" erstattet med "Californien, US" og i nogle tilfælde "21. juni 2021" erstattet med "Juni 2021"). Geografiske søgninger på de fleste steder bruger offentligt sløret bredde- og længdegrad (søgninger på lande, stater, og amter bruger den fortrolige bredde- og længdegrad).
Fortrolig: Ingen geografisk information deles offentligt. Bredde- og længdegrad samt Placeringsnotater er helt skjult for offentligheden (bemærk, at datoens tidszoneinfo stadig fremgår). Tilsvarende ignoreres observationer af alle stedbaserede observationssøgninger (f.eks. ville en fortrolig observation beliggende i Californien ikke blive returneret ved en søgning af observationer i Californien). Fortrolighedsindstillingen bør anvendes sparsomt, da den fuldstændige mangel på geografiske sammenhænge gør det vanskeligt eller umuligt for fællesskabet at identificere observationer eller opdage geografiske datakvalitetsproblemer.
For at afgøre, om man ser den reelle eller en sløret placering, læg mærke til, om der vises en dråbemarkør (angiver den reelle placering) eller en cirkelmarkør (angiver en sløret placering). For at vide, om observationen er åben, sløret eller fortrolig (uafhængigt af, hvad man kan se baseret på sine tilladelser), læg mærke til de ikoner, som er udpeget af de orange pile nedenfor.
Bemærkning om metodik: iNaturalists tilgang til at begrænse geografisk information er ikke perfekt. Der er måder, hvorpå den præcise placering af slørede observationer kan gættes. F.eks.:
- Spor på fotos eller i beskrivelse: Synlige landemærker på en observations foto, tekst i dens beskrivelse eller inklusion i visse projekter kan give fingerpeg om den reelle placering.
- Interpolering fra nærliggende observationer: Har en bruger foretaget en skjult observation på et tilsvarende tidspunkt som en åben observation, kan den reelle placering på den slørede observation gættes. iNaturalist undgår offentlig visning af den nøjagtige dato for slørede observationer, men denne information er stadig tilgængelig i API-svar, og nærliggende observationer kan udledes af søgninger, observation_id eller blot ved at gætte om en brugers adfærd, herunder de steder, de færdes/besøger. Vi arbejder på strukturelle ændringer til at vanskeliggøre interpolation, men indtil da anbefaler vi, ikke at poste nogen åbne observationer, som fysisk eller tidsmæssigt er i nærheden af, hvor en sløret observation blev postet.
- Datalæk: Selvom vi gør vores bedste for at beskytte iNaturalist mod brud på datasikkerheden, vi kan ikke garantere, at datalæk aldrig vil forekomme.
Kan den reelle placering af en sløret observation af ekstrem følsomhed gættes vha. midler, som beskrevet ovenfor, skal observatøren kontaktes og overtales til at redigere eller slette observationen. I ekstremt sjældne tilfælde, hvor observatøren er utilgængelig, og karakteren af følsomheden er ekstrem, kontakt da venligst iNaturalist-personalet, der kan intervenere.
Hvornår begrænset information deles
Geofortrolighed: Bruger man geofortrolighed på sine observationer, er der tre måder, hvorpå den begrænsede placeringsinformation kan deles med andre:
- Hvis man "stoler" på en person
- Hvis man "stoler" på et projekt
- Hvis man tilmelder sig via, eller er affilieret med, en iNaturalist Network Node (f.eks. iNaturalist Australia)
Takson-geofortrolighed: Ud over ovenstående måder at dele på, besvarer iNaturalist lejlighedsvis forespørgsler fra bevarelsesorganisationer og forskere med eksporter omfattende geografisk information begrænset grundet takson-geofortrolighed.
Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen