Jeg identificerede min observation, efter nogen tilføjede et højere niveau ID, så hvorfor sidder observationen fast med det højere niveau ID?

Ændret den Mon, 12 Aug kl. 1:59 PM


Sådan fungerer Fællesskabs Takson-systemet: iNat vælger den takson, som mere end 2/3 af fællesskabet er enig i, og hvis det er umuligt, går den op i det taksonomiske træ, og der vælges en takson, alle er enige i. Hvis f.eks. én siger, at det er Canis, og en anden siger, at det er Canis familiaris, så er 2/2 identifikationer enige i, at det er Canis, men kun 1/2 tror, at det er Canis familiaris, hvorfor iNat vælger Canis. En mere detaljeret forklaring kan ses nedenfor.

         

Synes man ikke om dette, og ønsker at ens ID skal have prioritet til egen observation, så afvis blot Fællesskabs Takson ved at klikke på "Afvis"-linket ved siden af Fællesskabs Takson. Man kan også fravælge fællesskabs-ID'er helt ved at redigere sine indstillinger


Man behøver ikke at bede folk fjerne deres højere niveau ID, især hvis det er nøjagtigt, men ikke præcist (f.eks. Canis i eksemplet ovenfor). Dette påvirker ikke en observations potentiale til at nå status Forskningskvalitet, det giver blot observatøren kontrol over, hvilken takson observationen er associeret med.




Fællesskabs Takson - En detaljeret forklaring


Fællesskabs Takson (eller Fællesskabsidentifikation) repræsenterer, hvilken takson iNaturalist-fællesskabet mener er afbildet i en observation. Generelt forsøger vi at vælge en takson, som flere end 2/3 af identifikatorerne er enige om. Nogle gange betyder dette valg af en højere niveau takson, der indeholder en række ikke-korresponderende taksa (f.eks. tror én, at det er en kongeslange, og en anden tror, at det er klapperslange, så iNat vælger underordenen Slanger, der indeholder alle slanger). Algoritmen favoriserer også afvigere en smule, idet vi har fundet, at afvigere ofte har ret.

En Forskningskvalitet-observation skal have, (blandt andre kriterier), en Fællesskabs Takson. Har en observation kun én identifikation, vil den ikke have en Fællesskabs Takson. Alle observationer med mindst én identifikation vil også have en Observations Takson. Observations Takson er den takson, vi bruger, når vi deler observationer med datapartnere, linker observationer af samme takson på webstedet, opdatere livslisten mv. 


I de fleste tilfælde vil Observations Takson i sidste ende blive sat til Fællesskabs Takson, men nogle gange vil de være forskellige, især før fællesskabet har lagt sig fast på en identifikation. Tror én f.eks., at det er en slange (underorden Serpentes), og en anden tror, at det er en kongeslange (slægt Lampropeltis), vil observationstaksonen være på kongeslange (kun understøttet af én identifikation), men Fællesskabs Takson vil være på Serpentes (understøttet af mindst to identifikationer). Er man af en eller anden grund ikke er enig i Fællesskabs Takson, kan man afvise den på egne observationer, hvilket betyder, at Observations Takson aldrig sættes til Fællesskabs Takson (den vil i stedet afspejle ens egen identifikation). Det betyder også, at observationen kun kan blive Forskningskvalitet, når man har et enigt fællesskabet bag sig. Synes man ikke om idéen med Fællesskabs Takson, kan man fravælge det helt ved at redigere sine indstillinger.

Algoritmen: For alle identificerede taksa, og taksa som indeholder dem (f.eks. slægt Homo indeholder Homo sapiens), score hver som forholdet mellem antallet af "enigheder" (ID'er for taksa, som er indeholdt i måltaksonen) "uenigheder" (ID'er for taksa, som ikke indeholder og ikke er indeholdt i måltaksonen) og "forfædre uenigheder" (ID'er for taksa, som indeholder måltaksonen). For de identificerede taksa med en score over 2/3 og mindst 2 identifikationer, vælg den laveste rangerede takson.


Ma kan se, hvordan identifikationer påvirker hver observations Fællesskabs Takson ved at gå til observationens side på iNaturalist-webstedet og klikke på Hvad er dette? eller Om i afsnittet Fællesskabs Takson.



Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene
Captcha-bekræftelse er påkrævet.

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen